Moms og Skatteforhold ved kørsel på Flexleasing

Moms
Global Car Leasing er registreret i Tyskland og er dermed underlagt tysk momslovgivning. Den tyske moms er 19 %.

Moms for privat Flexleasing
Ifølge europæisk lovgivning skal et leasingselskab, der er etableret i ét EU-land, betale moms i det pågældende land for sin flåde af Flexleasing-køretøjer, der udlejes i et andet EU-land, hvor køretøjerne er indregistreret.
Der er altså moms at spare ved at lease den dansk indregistrerede bil gennem Global Car Leasing i Tyskland. Forskellen på dansk moms på 25 %, og tysk moms på 19 % er en ren besparelse på 6 % ved privatleasing.


Moms for virksomheders Flexleasing
Køb af ydelser i EU (EU-moms – omvendt betalingspligt).

Reglerne for moms på firmaers Flexleasing er ændret fra1. januar 2010.

Når en momsregistreret virksomhed køber ydelser fra momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, skal der fra 1. januar 2010 som udgangspunkt betales moms i Danmark.
Det sker ved, at ydelsen sælges netto uden moms, hvorefter momsen beregnes ved anvendelse af den danske momssats.

Det er altså den virksomhed, der erhverver ydelsen, der beregner og betaler momsen. Denne moms kaldes for EU-moms. Der er omvendt betalingspligt, som skal beregnes med 25 % af momsgrundlaget. Momsgrundlaget er værdien af ydelser inklusive eventuelle leveringsomkostninger, leasingydelser og eventuelle punktafgifter m.m.
Hvis fakturaen er i udenlandsk valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner, før momsen beregnes
Virksomhedens momsnummer (DK+8 cifre) skal fremgå af Flexleasing-virksomhedens kontrakt. Ellers må leverandøren ikke beregne uden moms, og der skal i så fald både betales moms i følge sælgerlandets satser samt beregnes erhvervelsesmoms i henhold til de danske momssatser.
Momsen skal beregnes af køberen, der har fradrag for den beregnede moms efter de almindelige regler om momsfradrag.

Skattefordele
Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og kan fradrage driftsudgifter, har du mange forskellige muligheder for fradrag:

  • Ekstraordinære leasingydelser
  • Den månedlige leasingydelse
  • Registreringsafgiften
  • Vægtafgiften
  • Forsikringspræmien

Spørg os om vejledning og råd, inden du indgår Flexleasing-aftalen.